I en tid med øget fokus på bæredygtighed og cirkulær produktion er det mere relevant end nogensinde at finde innovative løsninger, der minimerer madspild og udnytter ressourcer optimalt. Hos REST Destilleri er vi passionerede omkring at skabe unikke smagsoplevelser med et bæredygtigt sigte. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere vores nye samarbejde med Restaurant NÖGEN.
17. April 2024
NÖGEN: Madoplevelser med omtanke
Restaurant NÖGEN er kendt for sine unikke madoplevelser baseret på overskudsråvarer. Med et koncept centreret om social dining og bæredygtighed skaber NÖGEN inspirerende og velsmagende menuer, der bidrager til en grønnere fremtid.
Sammen om bæredygtig spiritus
Samarbejdet mellem NÖGEN og REST Destilleri var en mærkesag fra start. Vi delte en fælles vision om at skabe en lækker og bæredygtig spiritus, der udnytter overskudsmaterialer og minimerer madspild.
Det første resultat blev en snaps lavet på fersken og gløgg fra NÖGEN, som ikke kunne bruges til sit oprindelige formål. Snapsen serveres i 5L dunke, som genanvendes igen og igen, hvilket skaber et på alle måder cirkulært spirituskoncept.
Derudover har vi fundet en smart måde at udnytte 100% af et fadølsanlæg. Det forholder sig nemlig sådan, at der ofte går et par liter øl til spilde, når man renser et fadølsanlæg. Og hver gang Nögen renser deres anlæg, hapser vi lige de ellers spildte liter øl og destillerer det om til råalkohol, som leveres tilbage til restauranten. Det kan godt lyde småt, men en restaurant som Nögen kører altså nok fadøl igennem til at der bestemt er en god forretningscase at hente her.
En unik smagsoplevelse
Vores fælles passion for smag og bæredygtighed skinner igennem alle vores produkter. Men snapsen er altså blevet noget helt unikt. Den friske fersken og den varme gløgg skaber en perfekt balance mellem sødme, krydderi og syrlighed. Snapsen er perfekt som aperitif eller til at nyde sammen med et godt måltid.
Et samarbejde med fremtiden
Samarbejdet med NÖGEN er blot et eksempel på REST Destilleris engagement i bæredygtighed og innovation. Vi er altid på udkig efter nye måder at udnytte overskudsmaterialer og skabe unikke smagsoplevelser med et minimalt miljøaftryk.
Vi håber, at du får mulighed for at nyde vores bæredygtige snaps – en hyldest til god smag, ansvarlighed og kreativt samarbejde.